Ring til os: +45 65 45 58 59

<
>

Zakynthos

En ikonisk græsk ø

Nu har du mulighed for at udforske den fantastiske græske destination Zakynthos på denne 7-dages ferie. Glæd dig til flotte sandstrande med krystalklart hav, lokale tavernaer og frodige naturområder. Som en del af ferien er der inkluderet en hyggelig velkomstmiddag og en bådtur, hvor vi blandt andet skal opleve havskildpadder og den unikke bryllupsø.

Dato Den 19.05.2019 – 26.05.2019. Afrejse fra Aarhus Lufthavn.

Pris Prisen er pr. person i delt toværelses lejlighed på Hotel Di Palai og inklusiv flyrejse fra Aarhus Lufthavn til Zakynthos t/r med 20 kg bagage samt 5 kg håndbagage, gratis parkering i Aarhus Lufthavn, mad ombord på flyet, transport til og fra hotellet, to arrangementer samt morgenmad på hotellet.

Tillæg for enkeltværelse er 2000 kr.
Prisen inkluderer ikke afbestillingssikring 195 kr. pr. person, årsrejseforsikring (Gouda) fra 264 kr. og specifikt valg af flysæde fra 120 kr. pr. person.

Bemærk Vi gør opmærksom på, at der ved køb af denne rejse er særlige betingelser. Du skal efter køb bekræfte reservationen hos Århus Charter på tlf: 86 20 29 00 eller mail: info@aarhuscharter.dk. Det skal ske senest 48 timer efter købet af værdibevis. Husk at oplyse, at du er fordelsklub kunde, dit ordrenummer og tilhørende unikke billetnummer samt navnene på alle rejsende i henhold til jeres pas. Se mere under særlige betingelser under "Beskrivelse".

Din pris fra: DKK 4.499,00

Læs om fortrydelsesret

Køb

  • Beskrivelse
  • Specifikationer
  • Fortrydelsesret

Beskrivelse

Zakynthos i maj
Zakynthos' smukke og indbydende natur med de dominerende grønne farver og hvide sandstrande er en vidunderlig kulisse for en vellykket ferie. Tag på smukke køreture i baglandet væk fra turistområderne til små landsbyer, hvor man kan opleve vaskeægte græsk stemning og spise en god græsk middag.

Udforsk byen Tsilivi
Hotel Di Palai er beliggende i byen Tsilivi, som er en hyggelig og rolig badeby ca. 7 km nord for Zakynthos by. Her finder man flotte sandstrande med krystalklart hav, hyggelige tavernaer, barer og flere internationale restauranter for enhver smag. Tsilivi er et grønt og frodigt område med appelsintræer og olivenlunde helt ned til stranden, og byen er uden tvivl attraktiv for folk i alle aldre.

Program
Glæd dig til en skøn ferie på den græske ferieø Zakynthos. Her er der rig mulighed for at udforske øens betagende natur og slappe af i rolige omgivelser. Størstedelen af ferien er til egen disponering – der er dog to arrangementer inkluderet i prisen henholdsvis en velkomstmiddag og en bådtur. Du kan læse nærmere om de to arrangementer herunder.

Velkomstmiddag
Der afholdes en hyggelig velkomstmiddag i starten af ferien, hvor der vil blive serveret skøn traditionel græsk mad på den gode lokale restaurant Menir i Tsilivi, som ligger tæt på hotellet. Velkomstmiddagen er en god mulighed for at stifte bekendtskab med de andre medrejsende samt få en god feriesnak med rejselederne.

Bådtur - Skildpaddernes verden
Vi skal tilbringe en dejlig eftermiddag på havet, hvor vi sejler ud i Laganas-bugten fra havnen i Agios Sostis. I netop Laganas-bugten kan vi være heldige at se de store havskildpadder, Caretta Caretta, som Zakynthos er kendt for. Vi sætter kurs mod skildpaddeøen, Marathonissi, hvor der vil være mulighed for at få en dukkert i det krystalklare hav. Har man medbragt snorkeludstyr, kan man under havets overflade opleve en eventyrlig verden. Undervejs på turen kommer vi også forbi Cameo-øen, der også bliver kaldt bryllupsøen. Bryllupsøen kaldes den da over hundrede par bliver enten forlovede eller gift her på øen i løbet af sommeren hvert år. Den lange træbro der går fra havnen og ud til øen hedder derfor naturligvis kærlighedsbroen. Både fra lands og til vands fornemmer man den romantiske stemning på øen, som er en oplevelse i sig selv. Til sidst på bådturen sejler vi videre langs kysten til Keri-grotterne, der er en helt unik oplevelse, som man kun finder ganske få steder i verden.

Særlige betingelser
Værdibeviset udløber 31.03.2019.
Jysk Fynske Mediers Fordelsklubber er alene formidler af dette tilbud
Reservation skal ske til Århus Charter på tlf: 86 20 29 00 eller mail: info@aarhuscharter.dk senest 48 timer efter købet af værdibevis. Husk at oplyse, at du er fordelsklub kunde, dit ordrenummer og tilhørende unikke billetnummer samt navnene på alle rejsende i henhold til jeres pas. Da tilbuddet inkluderer fly, er det ikke muligt at ændre eller annullere købet.

Bemærk
Teknisk rejsearrangør er Århus Charter.
Alle oplyste tidspunkter er vejledende.
Vi tager forbehold for uforudsete hændelser, trykfejl, prisændringer, udsolgte og aflyste arrangementer.
Ved fejl eller mangler på destinationen skal der rettes henvendelse til opholdsstedet med det samme.
Umiddelbart herefter skal der også rettes skriftlig henvendelse til fordelsklubben på laeserbonus@jfmedier.dk hvor det fremgår, hvem der er klaget til på destinationen. Følges proceduren ikke, og modtager klubberne først en evt. klage efter hjemkomst, vil denne blive afvist og kompensation vil ikke være muligt.

Specifikationer

SKU:
#939

Fortrydelsesret

Dette køb er omfattet af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, hvilket betyder, at du ikke har fortrydelsesret, når din bestilling er gennemført

All rights reserved © 2015 - 2019 Jysk Fynske Medier P/S