Ring til os: +45 65 45 58 59

udsolgt
<
>

Troia – Lissabon

inkl. 4 udflugter m.m.

Troia er en lille skjult perle syd for Lissabon. De lokale har holdt dette ferieparadis skjult, men denne rejse giver dig muligheden for at få et unikt indblik i et skønt område, portugisiske traditioner og dejlig natur. Du får også storbyoplevelser, da vi blandt andet skal besøge Lissabon. I denne rejse er der nemlig inkluderet 4 fede udflugter. Vi tjekker ind på resortet Aqualuz Resort – Bravo kategori 4, hvor vi skal bo i en dejlig lejlighed.

Dato Den 07.09.17 – 14.09.17: 6.598 kr. pr. person UDSOLGT // Den 05.10.17 – 12.10.17: 6.698 kr. pr. person.

Pris inklusiv fly tur/retur Billund-Lissabon, mad om bord på flyet, transport til og fra hotellet, indkvartering i lejlighed på Aqualuz Resort, udflugter: Lissabons højdepunkter, Portugals traditioner, sejl på delfinsafari, Fado i Setúbal samt dansktalende guide på udflugterne.

Bemærk Tillæg enkeltværelse: kr. 1.715. Ønsker du, at bo i enkeltværelse, så venligst noter det i kommentarfeltet, som du finder, når du har trykket på køb. Så vil tillægget fremgå, når du bliver kontaktet af rejsepartneren.

Du kan tilkøbe følgende hos Bravo Tours: Afbestillingsforsikring kr. 195, årsrejseforsikring kr. 249, morgenmad kr. 175, halvpension kr. 630, All Inclusive kr. 1.295. Ønsker du at tilkøbe dette, kan du tilføje det i kommentarfeltet, som du finder, når du har trykket på køb.

  • Beskrivelse
  • Specifikationer

Beskrivelse

Troia – fantastisk feriedestination

Troia er halvøen, som ligger ud til Setúbal-bugten. Og det er et ferieparadis, de lokale længe har holdt som deres hemmelighed. Med en fantastisk beliggenhed tæt ved både strand og storbyer, så vil en ferie til Troia give dig muligheden for at kombinere afslapning med storbyferie. Og i denne pakkerejse er der ligeledes inkluderet 4 fantastiske udflugter, som viser dig noget af det bedste Portugal har at byde på.

Udflugter

Lissabons højdepunkter

I dag tager vi på byrundtur for at se nogle af Lissabons største oplevelser. Vi tager afsted fra Troia og sejler til Setúbal og kører videre til Lissabon. Lige uden for centrum gør vi vores første stop ved Jerónimos Klosteret. Klosteret er en del af UNESCO’s verdensarvsliste og virkelig et smukt syn med mange detaljer og dekorationer. Tæt på klosteret ligger andre højdepunkter, som vi også skal besøge. Det gælder fx Belem-tårnet og ”de opdagelsesrejsendes monument”.

Derefter går turen videre til Lissabon-centrum, hvor vi går en tur til fods i de hyggelige gader. Efter den guidede rundvisning bliver der tid til at nyde en god frokost på egen hånd.

Portugals traditioner

Denne udflugt giver dig muligheden for at opleve og smage på nogle af Portugals fineste traditioner. Vi skal nemlig besøge en traditionel vingård og et keramikværksted. Kun en kort køretur fra Setúbal ligger byen Azeitão med en af Portugals mest traditionsrige vingårde, José Maria da Fonseca. Vingården har mere end 200 år på bagen, og vi besøger både gårdens museum og smager nogle af deres berømte vine.

Efter vores besøg kører vi videre til Azulejo, som er stedet, hvor Portugals teglindustri begyndte. Denne teglindustri blev hurtigt populært og kan tydelig ses i den portugisiske arkitektur. I dag er mange af traditioner gået tabt i den moderne industri, men her i landsbyen er det stadig muligt at se og opleve den originale metode. Det er fascinerende at se, hvordan de smukke værker fortsat bliver til.

Udflugten tager ca. 4 timer og inkluderer både færge- og bustransport.

Sejl på delfinsafari
I bugten ud for Troia lever der masser af delfiner, og dem skal vi selvfølgelig møde. Vi sejler ud på vandet for at se, om vi ikke kan komme helt tæt på de magiske dyr. De søde dyr er som oftest meget legesyge, og kigger nysgerrigt på os, når vi sejler forbi. En stor oplevelse for alle aldre! Der er 95 % chance for at se delfiner.

Udflugten varer ca. 2,5 time. Båden sejler ud fra Troia.

Fado i Setúbal
Den berømte fado-musik er indbegrebet af Portugal. Vi kommer med bag facaden af de mange følelser – både glæde og sorg – når vi hører musikken og sangerne denne aften i Setúbal. Undervejs nyder vi selvfølgelig en god middag.

Udflugten varer ca. 3 timer og er inkl. færge- og bustransport.

Endeligt dagsprogram fås ved ankomst til destinationen.

Aqualuz Resort – Bravo Kategori 4
Aqualuz Resort er en af Bravo Tours nye Primera Club, og dette resort har en hel unik beliggenhed på Tróia-halvøen syd fra Lissabon. I kommer til at bo omgivet af en af Portugals allerbedste og smukkeste sandstrande! Og der vil også være masser af fred og ro, spændende ferieaktiviteter samt I kommer til at bo tæt på flere dejlige storbyer. I kan sejle direkte til centrum af Setubal - og herfra fortsætte til hovedstaden Lissabon. Det giver jeg mulighed for at kombinere det bedste af Portugal - de gode strande og de skønneste oplevelser!

Bemærk
Teknisk arrangør er Bravo Tours.
Alle oplyste tidspunkter er vejledende. Vi tager forbehold for, at der kan ske uforudsete ting. Vi tager forbehold for trykfejl, prisændringer, udsolgte og aflyste arrangementer.
Hvis du tilmelder dig via mail, booker Bravo Tours dig ind og sender en billet pr. mail. Du kan også ringe til Bravo Tours på: 70101077.
For yderligere information kontakt Bravo Tours på 70 10 10 77
Minimum deltagere: Minimum 24 personer

Specifikationer

SKU:
#294

All rights reserved © 2015 - 2017 Jysk Fynske Medier P/S

Dette site anvender cookies for at gemme oplysninger om dine præferencer for sidebesøg, funktioner, trafikmåling og statistik. Ved at anvende siden accepterer du brugen af cookies. Se mere i vores cookiepolitik.

OK