Ring til os: +45 65 45 58 59

Spreewald syd for Berlin

Et helt særligt landskab

Spreewald syd for Berlin er et helt særligt mose- og flodlandskab med et net vandløb, skov og småøer. Husene har stråtag og er af træ. Alt ånder idyl. Man får en særlig fornemmelse af at være i nærheden af Hobbitrup og at Gandalf dukke op bag et træ. Det er ikke bare tyskere der bor her. Det er Tysklands mindretal, Sorberne, der har sit eget sprog og traditioner. De lokale kalder Spreewald for Europas landlige Venedig. Her finder vi bl.a. i alt 1.500 km vandveje og et utroligt dyre- og planteliv samt ynglepladser for både storken og den sjældne isfugl.

Dato 05.08.19 -09.08.19. Se opsamlingssteder og tidspunkter under beskrivelse.

Pris Fordelspris 4.195 kr.- + 15 kr. gebyr. Normalpris 4.495 + 15 kr. gebyr.

Prisen er inklusiv bustransport i 4-stjernet bus, 4 x overnatning m/morgenmad, 4 x middag, 1 x kaffe og rundstykke (udturen), 1 x kanalrundfart, 1 x byrundtur i Cottbus, 1 x vinbesøg, dansk rejseleder, alle priser inkl. moms.

Din pris: DKK 4.195,00

+ 15 kr. gebyr.

Læs om fortrydelsesret

Køb

  • Beskrivelse
  • Specifikationer
  • Fortrydelsesret

Beskrivelse

Program

Mandag den 5. august
Efter opsamling kører vi ned gennem Jylland og undervejs vil rejselederen fortælle om de ting og områder, vi støder på inden ankomsten til Cottbus, som ligger ved floden Spree i udkanten af Spreewald. Vi indkvarteres og spiser fælles middag.

Tirsdag den 6. august
Vi starter dagen med en byrundtur i Cottbus, hvor vi ser nogle af de historiske mindesværmer, der præger byen. Vi kommer forbi slotskirken, den middelalderlige bymur og det 31 meter høje Spremberger Turm, som er byens vartegn. Efter vores byrundtur kører vi til Straupitz. Her ser vi Schinkelkirken, og besøger Hollændervindmøllen, der er Europas sidste producerende trevejs vindmølle. Der males korn, der presses olie og der er savmølle. Vi får en rundvisning, hvorefter vi kører tilbage til vores hotel.

Onsdag den 7. august
Dagens udflugt er til det store skovområde, Spreewald, som er noget ganske særligt. Her bor sorberne, som er efterkommere af slaviske stammer og den dag i dag står byens skilte på to sprog, tysk og sorbisk. Sorberne har deres egen kultur og gennem århundrede har de levet i de fugtige skove.

Vi kører til Lübbenau som også går under navnet ”Spreewalds hemmelige hovedstad”. Her tager vi på en dejlig sejltur på kanalerne i de specielle ”Kähns” og nyder den fred, som vi møder på vores sejltur på kanalerne gennem skovene. Herfra kan vi se sorberenes huse og gårde.

Der er frokost på egen hånd i den lille eventyragtige by, Lehde, hvor de mange øer kun er forbundet med gangbroer. Her vil der også være mulighed for en tur på frilandsmuseet og se, hvordan Spreewald-beboerne tidligere har levet, og opleve det lokale agurkemuseum. Spreewald er verdensberømt for sine syltede agurker, som fås i alle afskygninger. Turen går herefter tilbage til Cottbus, hvor der bliver tid til at se nærmere på byens seværdigheder inden fælles middag.

Torsdag den 8. august
Vi kører til lutherbyen Wittenberg, og det var her, Luther for over 500 år siden slog sine teser op på kirkedøren og lagde grunden til protestantismen. Kirken blev renoveret til Luther-jubilæet i 2017. Der bliver tid til at se byen og frokost inden vi fortsætter vores til vinbyen Jessen. Her vi finder Tysklands nordligste vinmarker og vi besøger en lokal vinbonde og smager på herlighederne inden afgang. Fælles middag.

Fredag den 9. august
Efter morgenmaden forlader vi Cottbus og kører nordpå. Efter pause med grænsen, ankommer vil vores hjembyer først på aftenen.

Opsamling

Afrejse
Svendborg Banegård - kl. 07.30
Odense, Rosengårdscenter v/Shell - kl. 08.00
Afk. 58B v/Middelfart - kl. 08.50
Fredericia Banegård -kl. 09.00
Rasteplads Hylkedal Vest, Kolding E45 - kl. 09.15
Afk. 68 - Lysbjergvej, OK, Haderslev - kl. 10.00
Afk. 70 v/Shell, Kometvej, Rødekro - kl. 10.20
Afk. 76 v/OK, Lejrvejen, Padborg - kl. 10.40

Hjemkomst ca. kl. 20.00 (Odense)

Alle tidspunkter er vejledende.

Bemærk
Teknisk arrangør er GIBA Travel
Gennemføres ved min. 35 personer.
Medbirng din tilsendte billet i udprintet form.
Afbestillingsforsikring 7 % af rejsens pris

Specifikationer

SKU:
#1057

Fortrydelsesret

Dette køb er omfattet af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, hvilket betyder, at du ikke har fortrydelsesret, når din bestilling er gennemført

All rights reserved © 2015 - 2019 Jysk Fynske Medier P/S