Ring til os: +45 65 45 58 59

Få pladser

Skt. Hans i Skagen

2-dages ophold

Tag med på et dejligt 2-dages ophold til toppen af Danmark. Maleriske Skagen danner rammen for vores hyggelige Sankt Hans tur, hvor der både bliver tid til et besøg i Råbjerg Mile, Den Tilsandede Kirke og Lindholmhøje. Vi skal også nyde Sankt Hans bålet i fællesskab på Sønderstrand, og vi overnatter på det hyggelige Foldens Hotel.

Dato 23.06 – 24.06.19. Se opsamlingssteder under ”Beskrivelse”.

Pris Fordelspris 1.995 kr. + 15 kr. gebyr. Normalpris 2.195 kr. + 15 kr. gebyr.

Pris er pr. person i delt dobbeltværelse og er inklusiv bus i to dage, overnatning på Foldens Hotel med morgen- og aftensmad, besøg i Råbjerg Mile, frokost i Skagen dag 1, Skt. Hansbål på Sønderstrand, besøg ved Den Tilsandede Kirke, frokost på Café Lindholm dag 2 og besøg og entré til Lindholmhøje.

Tillæg enkeltværelse 300 kr.

Din pris fra: DKK 1.995,00

+ 15 kr. gebyr.

Køb

  • Beskrivelse
  • Specifikationer

Beskrivelse

Skønne dage i Skagen med masser af oplevelser
Maleriske Skagen er en yndet destination for mange. Bbyen er omkranset af fantastisk natur, smukke hvide sandstrande og med Grenen i baghaven er oplevelserne mange. De smukke gule og gamle huse danner en unik atmosfære, og man føler næsten, at man befinder sig i en tidslomme. Du finder også et livligt byliv med masser af dejlige spisesteder og fine butikker.

Lindholmhøje – levn fra fortiden
På denne tur får du også mulighed for at besøge Lindholm Høje. I 1950erne afslørede udgravninger på Lindholm Høje ca. 700 grave og dele af en samtidig landsby. Området var beskyttet af et 4 meter tykt lag flyvesand, og pga. de gode bevaringsforhold er Lindholm Høje i dag helt uden sidestykke i Skandinavien. Tilmed er den blandt de største vikingegravpladser. På gravpladsen kommer vil til at gå en tur mellem de smukke, sælsomme stensætninger, som omkranser gravene, og på museet vises de fine smykker og andre genstande, som blev fundet ved udgravningen af gravene og resterne af landsbyen. Vi kan også se rekonstruktioner af begravelsesceremonienerne og scener fra dagligdagen i en vikingelandsby.

Museets anden afdeling rummer en æstetisk udstilling med et udpluk af regionens mest karakteristiske fund fra stenalder, bronzealder og jernalder. Her berettes om minedrift efter flint i bondestenalderen, bronzealderens rituelle ofringer i moser og Limfjordlandets jernalder byhøje - "Skandinaviens første stedfaste landsbyer".

Program

Dag 1
Efter endt opsamling, sætter vi kursen mod toppen af Danmark. Vi tager den hurtige rute op til Aalborg og gennem Vendsyssel forbi Hjørring, op til Råbjerg Mile, som er Danmarks største vandreklit, der dækker et areal på ca. 2 km2 og er ca. 35 m høj. Herfra fortsætter vi til Skagen, hvor frokosten venter på lokal restaurant.
Der bliver nu tid på egen hånd til at gå rundt i byen. Skagen om sommeren, summer af en helt speciel stemning, som man slet ikke kan undgå at blive grebet af. Om eftermiddagen kører vi så tæt som vi kan komme på Danmarks nordligste spids, Grenen. Har man lyst, kan man tage med Sandormen helt ud på spidsen (ikke inkl. i prisen), hvor Kattegat og Skagerrak mødes.

Vi kører nu til Foldens Hotel, hvor vi skal overnatte. Aftensmaden spiser vi også på Foldens Hotel, inden vi kører eller går til Vippefyren på Sønderstrand, hvor vi skal opleve Danmarks nordligste Skt. Hansbål. Programmet starter kl. 21 med velkomst, underholdning og båltale, inden bålet tændes omkring en halv time senere.
Det er noget helt specielt at stå her i fodsporene på de gamle Skagens malere, og mon ikke stemningen egentlige er meget den samme som det var dengang.

Dag 2
Vi pakker bussen og siger farvel til Skagen, dog skal vi lige have den sidste attraktion med, når vi stopper ved den tilsandede kirke.

Herfra fortsætter vi ned langs kysten til Frederikshavn og videre mod Aalborg. Dagens frokost stop holder vi ved Lindholm Høje. Ved ankomsten starter vi med at spise frokost i museets café, inden vi skal på opdagelse i fortiden.

Vi skal opleve den enestående vikingegravplads og se Lindholm Høje Museet med fund fra både gravpladsen og landsbyen på stedet, samt de vigtigste arkæologiske fund fra andre egne af regionen.
Fra Lindholm går turen tilbage til opsamlingsstederne.

Opsamlingssteder

Afrejsedato: 23.06 2019
Haderslev, Hertug Hans Plads: 07:00
Kolding Rutebilstation: 07:40
Vejle Borgvold ved Banegården: 08:15
Horsens Banegård: 08:55
Musikhuset Aarhus: 09:35
Randers Banegård: 10:15

Afrejsedato: 24.06.2019
Randers Banegård: 17:00
Musikhuset Aarhus: 17:40
Horsens Banegård: 18:20
Vejle Borgvold ved Banegården: 19:00
Kolding Rutebilstation: 19:35
Haderslev, Hertug Hans Plads: 20:10

Hotel
Foldens Hotel
Bemærk
De graa busser er teknisk arrangør. De graa busser A/S med CVR-nr. 35030395 og reg. nr. 2443 i Rejsegarantifonden er rejseudbyder
Minimum deltagere: min 25 og max 38
Alle oplyste tidspunkter er vejledende. Vi tager forbehold for, at der kan ske uforudsete ting.

Specifikationer

SKU:
#955

All rights reserved © 2015 - 2019 Jysk Fynske Medier P/S