Ring til os: +45 65 45 58 59

Skønne og sjove forårs- og sommeroplevelser i 2018

I denne guide giver vi dig vores bedste anbefalinger til, hvilke forårs- og sommeroplevelser der med garanti kommer til at gøre de lunere måneder endnu bedre. Uanset om du holder af smuk natur, politik og magt, kultur eller underholdning, er der noget for dig.

SOMMERDAG I NATUREN 
Det er ikke til at komme udenom, at busture er perfekte, når man skal køre rundt i det danske land og udforske den smukke natur. Hvad er mere oplagt end et besøg på en af de danske ø-perler. På Fanø ved Vesterhavet mærkes suset fra det brusende hav, mens de hvide sandstrande og klitter ind-rammer naturoplevelsen. Kickstart sommeren med en skøn naturoplevelse og mærk den hyggelige stemning.

Se mere her

BREMEN – FORTID OG FREMTID
Den tidligere Hansestad Bremen er den perfekte destination for et getaway. I byen sammensmelter fortiden og fremtiden gennem klassiske arkitektoniske bygninger, brostensbelagte gader og moderne fabrikker og bryggerier, der eksisterer side om side. Byen er i en rivende udvikling, og du finder både en stor Mercedes Benz Fabrik og det kendte Becks bryggeri, som er Tysklands største øleksportør.

Se mere her

ÉN AF DANMARKS SMUKKESTE FJORDE
Kursen er sat mod Haderslev Havn, hvor der venter os en skøn forårsoplevelse med en sejltur på én af Danmarks smukkeste fjorde. Idylliske landskaber passeres på den i alt 12 kilometer lange sejltur på Haderslev Fjord. Oplev også den lille ø Aarø, hvor man kan se havet uanset hvor du befinder dig.

Se mere her

DANMARKS NATURSKØNNE NABOLAND
Hvem siger, at en sommeroplevelse kun skal strække sig over en enkelt dag? Hvorfor ikke tage af sted på en dejlig 3-dages bustur til ét af Danmarks naturskønne nabolande? I sommermånederne er Tage Andersens smukke og farvefyldte blomsterrige i Gunillaberg i Sverige oplagt at slå vejen forbi. Herregården er et kreativt frirum, hvor planter, skulpturer og blomster danner rammen for fantastiske oplevelser.

Se mere her

KONCERTER, FOLKELIV OG FÆLLESSKAB
Sommersang i Mariehaven er en festlig og stemningsfuld begivenhed, som har forsødet deres gæster med musik og fællesskab siden 2003. Hvert år præsenteres et skønt musikprogram med en lang række folkekære sangere og musikere. I år kan du blandt andet opleve Neighbours & Friends, Birthe Kjær og Stig Rossen – det bliver en festlig dag i godt selskab.

Se mere her

KOM TÆT PÅ MAGTENS CENTRUM 
De seneste år er der kommet en øget interesse for at udforske kulturelle og historiske steder. Og hvad er mere oplagt end en bustur med kursen sat mod København – nærmere bestemt Christiansborg. Du får en helt unik mulighed for at komme helt tæt på det politiske spil, der udfolder sig i magtens cen-trum samt møde nogle af de centrale politiske karakterer. Fællesskabet i bussen gør det tilmed muligt at debattere de politiske indtryk med andre interesserede.

Afrejse fra Randers Klik her
Afrejse fra Aarhus Klik her
Afrejse fra Odense, Svendborg og Nyborg: Klik her
Afrejse fra Sønderborg, Gråsten og Rødekro Klik her

FOKUS PÅ HUMOR OG HØJT HUMØR 
Cirkusrevyen er en folkekær tradition for mange – og der er al-tid garanti for et godt grin, når højaktuelle temaer berøres med kyndig humor og satire. I spidsen for den morsomme revy står Ulf Pilgaard, Lisbet Dahl, Niels Ellegaard, Henrik Lykkegaard og Amalie Dollerup. Kombiner Cirkusrevyen med et besøg i København, så du kan nyde storbyens charme på samme tid.

Se mere her

MORTEN KORCH IDYL I DET MIDTJYDSKE
På Grønhøj Kro i det midtjyske er det dømt ægte Morten Korch idyl. På denne kgl. privilegeret kro fra 1848 finder du nemlig et vaskeægte Morten Korch museum, som har alle de folkekære film i centrum. Glæd dig til at gå på opdagelse blandt effekter, hør om den spændende filmhistorie, og lad krofatter dele ud af sine historier – der bliver måske endda også plads til en lille fællessang. 

Se mere her

DISCO TANGO, KRØLLER ELLER EJ - FORÅRSMUSIK DER HITTER
Forårsstemningen er intakt, når Seebach The Musical opføres for fulde drøn. Oplev den fantastiske og indtryksrige historie om Tommy og Rasmus Seebach og deres op- og nedture indrammet af den populære musik, vi alle kender. Det bliver et dejligt genhør og gensyn!

Se mere her

NOSTALGI NÅR DET ER BEDST
Nostalgien dominerer, når man besøger Korsbæk på Bakken. Den unikke opførsel af Korsbæk fra den populære serie Matador er en oplevelse, der er bedst, når den deles. En bustur giver gode forudsætninger for at genskabe de gode minder fra seriens karakterer og handlingsløb i fællesskab med andre. Oplev foråret i Korsbæk og slå et smut forbi Postgaarden, Jernbane Restauranten, Skjerns Magasin og Lauras Køkken.

Se mere her

All rights reserved © 2015 - 2018 Jysk Fynske Medier P/S

Dette site anvender cookies for at gemme oplysninger om dine præferencer for sidebesøg, funktioner, trafikmåling og statistik. Ved at anvende siden accepterer du brugen af cookies. Se mere i vores privatlivs- og cookiepolitik.

OK