Ring til os: +45 65 45 58 59

Ove Dahl & Kurt Kragh

Turné: Mød drabscheferne

Kom til foredrag med to af landets mest erfarne drabschefer og hør dem fortælle om Danmarks største mordsager såsom sagen om Amagermanden. På en beskrivende og levende måde vil de kaste lys over, hvad der driver et andet menneske til at slå ihjel. Ove Dahl, tidligere drabschef i Københavns Politi og Kurt Kragh, tidligere drabschef i Rejseholdet har masser af historier i bagagen, og dem vil de dele med os på det spændende foredrag. Vi får også indblik i de syv motiver, som oftest ligger bag den ultimative forbrydelse, nemlig drabet.

Dato Se datoer og lokationer under “Beskrivelse”.

Pris Fordelspris 195 kr. + gebyr. Normalpris 245 kr. + gebyr.

Bemærk 1,5 times foredrag ingen pause. Dørene åbner 30 minutter før.

Din pris fra: DKK 195,00

+ 15 kr. gebyr.

Køb

  • Beskrivelse
  • Specifikationer

Beskrivelse

Mød to af landets mest erfarne og respekterede drabsefterforskere
Drabscheferne Kurt Kragh og Ove Dahl er Danmarks mest erfarne og respekterede drabsefterforskere. Og de har kendskab til nogle af de mest gruopvækkende drabssager i Danmark, hvilket giver dem et fantastisk kendskab til, hvad der driver et andet menneske til at slå ihjel. De er bl.a. kendt fra Kanal 5’s ”Profil af en morder” og har tilsammen udgivet flere bestsellere.

Kurt Kragh er tidligere kriminalkommissær og souschef i Rejseholdet, hvor han gjorde tjeneste i over 25 år – primært som efterforskningsleder af en række af de tungeste drabssager både i Danmark og uden for landets grænser.

Ove Dahl har været ansat 40 år i politikorpset, heraf de sidste 8 som drabschef ved Københavns Politi, hvor han også har været souschef og røverichef. Han har gennem sine mange år som drabschef været et velkendt ansigt på TV bl.a. i forbindelse med en række større danske drabssager.

Foredrag
Ove Dahl og Kurt Kragh ser sammen tilbage på nogle af de mest spektakulære drab i nyere dansk historie. I foredraget kommer de to drabschefer med viden, som kun de har kendskab til. Og de vil også beskrive også de syv motiver, der ligger bag den ultimative forbrydelse – at slå ihjel: jalousi, hævn, begær, profit, magt, udstødelse og fanatisme. Vi kommer til at høre om blandt andet Amagermanden, hvor en voldtægt i september 2010 var indgangen til opklaring af 2 drab og 6 voldtægter. Også drabet på den norske stewardesse Vera Vildmyren, der blev fundet dræbt på et hotel i København den 2. marts 2010 samt sagen om drabene på den 14 årige Sonay, og den 18 årige Ghazala, der blev dræbt, fordi de krænkede familiens ære.

Datoer og lokationer

Varde
Den 18.09.2019 kl. 19.30 – 21.00. Hotel Arnbjerg. Arnbjergalle 2, 6800 Varde.
Der er tale om nummererede pladser.
Tilkøb 1 serveres fra 18:30 i Brasseriet: Beuf saute stroganoff med bagt kartoffelgratin og bagte glaserede rodfrugter, (169 kr.)
Tilkøb 2 serveres fra 19.00 i baren: kaffe/the og bagt æblecrumble med flødeskum (69 kr.)

Gram
Den 19.09.2019 kl. 19.30 – 21.00. Gram Slot, Slotsvej 54, 6510 Gram.
Der er tale om nummererede pladser.
Tilkøb: Tapas 185 kr. (serveres fra kl. 17.30)

Svendborg
Den 24.09.2019 kl. 19.30 – 21.00. Svendborg Teater, Teatergade 2, 5700 Svendborg.
Der er tale om nummererede pladser.

Viborg
Den 25.09.2019 kl. 19.00 – 20.30. BDO, Tinghallen, Tingvej 7., 2. sal.
Der er tale om unummererede pladser.
Tilkøb: Tapas 165 kr. (serveres fra kl. 17.30)

Nyborg
Den 30.09.2019 kl. 19.30 – 21.00. Bastionen, Nørrevoldgade 63, 5800 Nyborg
Der er tale om nummererede pladser.

Bemærk
Teknisk arrangør: fordelsklubberne i Jysk Fynske Medier.
Medbring din tilsendte billet i udprintet form.

Specifikationer

SKU:
#1031

All rights reserved © 2015 - 2019 Jysk Fynske Medier P/S