Ring til os: +45 65 45 58 59

Oplev Langeness

inkl. transport, entré og mad

Oplev Vadehavsøen Langeness, som trods sin lille størrelse på knap 10 km, er stor på natur og historie. I fællesskab med vores guide tager vi på éndagstur og sejler gennem det frodige og naturskønne tyske Vadehav. Her passerer vi flere små øer, så du har rig mulighed for at nyde morgenmaden med en skøn udsigt. Turens højdepunkt bliver, når vi går i land på Langeness, hvor vi kan se frem til en rundtur på øen med besøg i kirken og det flotte museum samt opleve øens unikke strandenge og nogle af de største fugleflokke.

Dato Kristi Himmelfartsdag 30.05.2019 og 28.07.2019 kl. 07.15 - 18.45.

Pris Fordelspris 835 kr. + 15 kr. gebyr // Normalpris 885 kr. + 15 kr. gebyr.
Prisen er pr. person og inklusiv sejlads, morgenmad, middag, rundtur, entré samt bustransport tur/retur med guide.

Bemærk Vi mødes kl. 07.15 på p-pladsen ved Schackenborg Slotskro, Slotsgaden 42, Møgeltønder, 6270 Tønder.

Din pris fra: DKK 835,00

+ 15 kr. gebyr.

Læs om fortrydelsesret

Køb

  • Beskrivelse
  • Specifikationer
  • Fortrydelsesret

Beskrivelse

Langeness – en naturskøn og historisk ø i Vadehavet
Langeness er en smuk, tysk Vadehavs-ø, der byder på unikke strandenge, et spændende bygningskulturmiljø og nogle af de største fugleflokke.

Langeness består af flere mere eller mindre ”sammensmeltede” øer, og øernes samlede beboertal er ca. 100 stk. Beboerne lever helt uden diger – midt i havet. Øens frisiske gårde og huse danner et spændende bygningskulturmiljø, og øen oser af dansk og tysk historie. Med højt til himlen og stor skønhed og frihed kan du nyde en dag blandt en perlerække af vidunderlige øer!

Program
Vi mødes i Møgeltønder, hvorefter vi først kører med bus gennem marsklandet til Nordstrand, og derfra sejler gennem det frodige, tyske Vadehav. Mens vi på sejlturen passerer flere små øer og halliger, nyder vi en velsmagende morgenmad. Vi går i land på Langeness, og med et 4 timers ophold tager vi på rundtur med ”Hallig Express”. Langeness har en unik dansk og tysk historie og har været hjemsøgt af talrige stormflodskatastrofer, men også rigdom og velstand. Du kan opleve historiske indslag, når vi besøger kirken og det flotte museum for den tidligere kaptajn Tadsen, der blev rig på handel og hvalfangst.

Til middag vil restaurant Hilligenlei servere grillmad for os, inden vi returner til Schlüttsiel på fastlandet, hvor bussen venter for at køre os tilbage til Møgeltønder efter en begivenhedsrig dag.

Tidsplan
Kl. 07.15 Afgang med bus fra Møgeltønder og tur gennem marsklandet til Nordstrand.
Kl. 09.15 Sejlads gennem Vadehavet med Adler Express – til udsigten nydes morgenmaden.
Kl. 10.50 Ankomst Langeness. Rundtur rundt til kirke, museum m.m. efterfulgt af middag.
Kl. 15.45 Afgang Langeness til med færge?
Kl. 17.45 Ankomst Schlüttsiel i Nordstrand
Kl. 17.50 Afgang med bus til Møgeltønder
Kl. 18.45 Forventet ankomst til Møgeltønder

Bemærk
Teknisk arrangør er Sort Safari.
Alle oplyste tidspunkter er vejledende. Vi tager forbehold for det uforudsete.
Medbring din tilsendte billet.
Husk praktisk tøj.
Husk pas samt euro til drikkevarer.

Specifikationer

SKU:
#916

Fortrydelsesret

Dette køb er omfattet af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, hvilket betyder, at du ikke har fortrydelsesret, når din bestilling er gennemført

All rights reserved © 2015 - 2019 Jysk Fynske Medier P/S