Ring til os: +45 65 45 58 59

Salget er lukket
<
>

Mallorca i maj

Spansk feriestemning

Kobl af fra hverdagen med en afslappende og oplevelsesrig rejse til den skønne spanske ferieø Mallorca. Glæd dig til en skøn uge på et dejligt 3-stjernet hotel tæt på stranden og byen med cafeer, restauranter og butikker. Læs en god bog ved hotellets pool, gå lange ture på strandpromenaden langs vandet og glæd dig til barbecue-aften og en særlig udflugt.

Dato Den 10.05.2019 – 17.05.2019. Afrejse fra Aarhus Lufthavn.

Pris Prisen er pr. person i delt toværelses lejlighed med pooludsigt på Hotel Maracaibo og inklusiv flyrejse fra Aarhus Lufthavn til Mallorca t/r med 20 kg bagage samt 5 kg håndbagage, gratis parkering i Aarhus Lufthavn, transport til og fra hotellet, mad ombord på flyet, to arrangementer samt morgenmad på hotellet.

Tillæg for enkeltværelse er 2000 kr.
Prisen inkluderer ikke afbestillingssikring 195 kr. pr. person, årsrejseforsikring (Gouda) fra 264 kr. og specifikt valg af flysæde fra 120 kr. pr. pers.

Bemærk Vi gør opmærksom på, at der ved køb af denne rejse er særlige betingelser. Du skal efter køb bekræfte reservationen hos Århus Charter på 86 20 29 00 eller info@aarhuscharter.dk. Det skal ske senest 48 timer efter købet af værdibevis. Husk at oplyse, at du er fordelsklub kunde, dit ordrenummer og tilhørende unikke billetnummer samt navnene på alle rejsende i henhold til jeres pas. Se mere under særlige betingelser under "Beskrivelse".

  • Beskrivelse
  • Specifikationer
  • Fortrydelsesret

Beskrivelse

Spansk stemning i maj
Mallorca er uden tvivl et af de mest elskede rejsemål med skønne ferieoplevelser. Ved ankomsten til Mallorca er man som gæst ikke i tvivl om øens alsidighed og skønhed. Man mødes alle steder af fantastisk natur, der med sine bjerge, imponerende udsigter, frodighed og skønne børnevenlige sandstrande overskygger ethvert andet rejsemål.

Skønne ferieoplevelser i Can Picafort
Besøg Mallorca med Århus Charter - og bliv forblændet af øens smukke strande, kultur og skønhed. Can Picafort i Alcudia-bugten er en af Mallorcas populære feriebyer med den flotte og indbydende lange hvide sandstrand, lækkert rent badevand og en skøn strandpromenade med palmer. På strandpromenaden findes mange af byens restauranter, barer, caféer, butikker og forlystelser. Strandpromenaden indbyder også til dejlige gåture. Man bør besøge de hyggelige fortovs- og strandcaféer og prøve nationalretten Paella, som er en velsmagende risret med alt godt fra havet, hvor en kold flaske spansk hvidvin passer glimrende til.

Program
Glæd dig til en dejlig uge på den spanske ø Mallorca. Her er der rig mulighed for at slappe af ved poolen med en god bog, gå ture langs den flotte strandpromenade og spise spanske specialiteter på lokale cafeer og restauranter. Der er inkluderet to arrangementet i løbet af ferien på Mallorca. Læs mere om de enkelte arrangementer herunder.

Barbecue-aften
Midt på ugen afholder hotel Maracaibo deres velkendte barbecueaften, som byder på god stemning, dejlig grillmad i mallorcinsk stil og kølige drikkevarer. I løbet af aftenen er der rig mulighed for at lære sine medrejsende at kende og få en god feriesnak med rejselederne. Når grillen er slukket og maverne fyldte, vil vi blive underholdt med livemusik.

Det unikke Mallorca
På denne udflugt skal vi opleve østkysten på Mallorca – nærmere bestemt byen Porto Cristo. Her skal vi besøge Majorica, der er en af øens mest kendte perleproducenter. Glæd dig til at se hvordan en håndlavet perle bliver til, samt det flotte udvalg af færdige unikke perler. Herefter besøges Hams drypstenshule, hvor vi får et indblik i den oprindelige historie, inden turen går videre ind gennem selve Hams grotten. Her findes flotte formationer af drypsten i de imponerende naturskabte grotter. Efter lidt tid på egen hånd i den charmerende havneby Porto Cristo og en fantastisk oplevelse i grotterne går turen til den gamle herregård Els Calderes, hvor vi skal udforske, hvordan en helt almindelig hverdag så ud for en mallorcinsk familie i gamle dage. Det bliver med garanti en oplevelsesrig dag, hvor vi sammen skal opleve unikke dele af Mallorca.

Hotel
Indkvartering sker på det skønne 3-stjernede lejlighedshotel Maracaibo, der ligger tæt på både by og strand. På hotellet findes en dejlig solterrasse med en skøn swimmingpool, en separat børnepool, liggestole, parasoller og pool-/snackbar, hvorfra der serveres kølige drinks. På hotellet findes endvidere en restaurant, hvor der serveres morgenmad hver morgen.

Særlige betingelser
Værdibeviset udløber 31.03.2019.
Jysk Fynske Mediers Fordelsklubber er alene formidler af dette tilbud
Reservation skal ske til Århus Charter på Århus Charter på 86 20 29 00 eller info@aarhuscharter.dk senest 48 timer efter købet af værdibevis. Husk at oplyse, at du er fordelsklub kunde, dit ordrenummer og tilhørende unikke billetnummer samt navnene på alle rejsende i henhold til jeres pas. Da tilbuddet inkluderer fly, er det ikke muligt at ændre eller annullere købet.

Bemærk
Århus Charter medlem af Rejsegarantifonden nr. 466 er teknisk arrangør.
Alle oplyste tidspunkter er vejledende.
Vi tager forbehold for uforudsete hændelser, trykfejl, prisændringer, udsolgte og aflyste arrangementer.
Har du spørgsmål til din rejse, bedes du kontakte Århus Charter på 86 20 29 00 eller info@aarhuscharter.dk.
Ved fejl eller mangler på destinationen skal der rettes henvendelse til opholdsstedet med det samme.
Umiddelbart herefter skal der også rettes skriftlig henvendelse til fordelsklubben på laeserbonus@jfmedier.dk hvor det fremgår, hvem der er klaget til på destinationen. Følges proceduren ikke, og modtager klubberne først en evt. klage efter hjemkomst, vil denne blive afvist og kompensation vil ikke være muligt.

Specifikationer

SKU:
#935

Fortrydelsesret

Dette køb er omfattet af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, hvilket betyder, at du ikke har fortrydelsesret, når din bestilling er gennemført

All rights reserved © 2015 - 2019 Jysk Fynske Medier P/S