Ring til os: +45 65 45 58 59

Pernille og Christina Rosendahls opvækst var præget af vold og misbrug

Pernille og Christina Rosendahl har oplevet, hvordan det er at vokse op i en dysfunktionel familie. Nu fortæller de åbent om deres historie.

De fleste kender nok de to Rosendahl-søstre for deres blomstrende karrierer inden for henholdsvis musik- og filmverdenen. Pernille Rosendahl blev særlig kendt som forsanger i Swan Lee og sidenhen rockbandet The Storm, mens søsteren Christina Rosendahl står bag en række kendte spillefilm, dokumentarer og kortfilm heriblandt Stjernekigger, Supervoksen og Idealisten. 

På trods af de to søstres misundelsesværdige talenter og stormende karrierer har livet ikke altid været en dans på roser. Bag facaden gemmer Pernille og Christina Rosendahl på en barndom præget af vold og misbrug. 

Fra offer til handlekraftig og ressourcestærk
De to Rosendahl-søstre har mærket på egen krop, hvad det vil sige at vokse op i en dysfunktionel familie. Som børn så de hyppigt, hvordan deres far bankede deres mor, men først i skoletiden blev de klar over, at deres familie ikke var som alle andre familier.
Da Pernille og Christina Rosendahl var henholdsvis 10 og 11 år flygtede de sammen med deres mor og lillebror væk fra deres far til den anden ende af landet. 

Særligt morens insisterende behov for at tale åbent om tingene, har hjulpet Rosendahl-søstrene med at finde en fælles styrke og vende deres barske opvækst til noget positivt. De ved, hvilke aftryk en opvækst præget af vold sætter af spor. Og de ved, hvad der skal til for at bryde tabuet og forvandle sig fra at være et offer til at blive et ansvarligt og handlekraftigt menneske.

Åben dialog er nødvendigt
Ved at stå frem og fortælle om familiens historie gennem dokumentarfilmen Vold i kærlighedens navn instrueret af Christina Rosendahl og foredraget Sig det ikke til nogen håber Pernille og Christina Rosendahl, at de kan bryde med tabuet om at vokse op i et hjem med vold og misbrug. Dette gør de gennem åbenhed og stærk dialog med omverdenen.  

Vil du gerne blive klogere på Pernille og Christina Rosendahls historie om deres barske opvækst og kamp for at blive stærke handlekraftige individer? Så køb dine billetter til deres gribende og inddragende foredrag om skam, moral og viljestyrke her
 

All rights reserved © 2015 - 2018 Jysk Fynske Medier P/S

Dette site anvender cookies for at gemme oplysninger om dine præferencer for sidebesøg, funktioner, trafikmåling og statistik. Ved at anvende siden accepterer du brugen af cookies. Se mere i vores privatlivs- og cookiepolitik.

OK