Ring til os: +45 65 45 58 59

<
>

3 dage: München

BMW Fabrikkerne, Oktoberfest

Oplevelserne står nærmest i kø på vores 3 dages rejse til München. Her skal vi se byen, som mest er kendt for at være hjemsted for BMW samt byens store Oktoberfester. Og vi skal selvfølgelig opleve disse berømte varemærker på vores tur. Vi kommer forbi BMW Fabrikkerne, Deutsches Museum Verkehrzentrum, Flughafen München og Oktoberfesten.

Alt dette plus meget mere er, hvad du har i vente på denne spændende tur til en af Europas rigeste byer.

Dato Den 24.09.17. – 26.09.17.

Pris Inklusiv flytransport Billund-München/retur, 2 overnatninger i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad, 1 middag på hotellet, lokaltransport og udflugter i.h.t. program, dansk rejseleder, alle obligatoriske afgifter inkl. dansk moms.

Bemærk Tillæg enkeltværelse: 1.100 kr. Ønsker du, at bo i enkeltværelse, så venligst noter det i kommentarfeltet, som du finder, når du har trykket på køb. Så vil tillægget fremgå, når du bliver kontaktet af rejsepartneren.

  • Beskrivelse
  • Specifikationer

Beskrivelse

München – masser af oplevelser

Alle de teknikinteresseret vil elske denne tur, for her får du muligheden for at nørde med biler og transport samt få tid til at slappe af.

Vi skal besøge Deutsches Museum Verkehrszentrum, som er et museum, der viser dig næsten alt, hvad der kan transportere sig til vands, til luften og på landjorden.

Vi skal også se Tysklands næststørste lufthavn – nemlig Flughafen München. Lufhavnen kan også prale af at være den hurtigst voksende lufthavn i Tyskland.

BMW Fabrikkerne bliver en af højdepunkterne. Det er koncernen moderfabrik, hvor man fremstiller 3-serien og 4-serien. Vi skal selvfølgelig på rundvisning, men vi skal også se BMW Museet.

EVOBUS/Setra i ULM svinger vi også forbi. Her skal vi nemlig opleve Tysklands sidste fabrik for luksusbusser.

Der bliver selvfølgelig også tid til at slappe af – og det kan man vælge at gøre til den verdensberømte Oktoberfest, hvor du finder liv og glade dage. Og selvfølgelig store fadøl. I 18 dage bliver der festet i 14 store telte og 20 mindre, og det kan varmt anbefales at besøge en af disse pulserende telte.

Rejseprogram

Søndag d. 24. september

Kl. 06.10 Afrejse fra Billund via Amsterdam mod München – ankomst 11.00
Herefter transfer til Tryp Hotel München Nord, hvor bagagen afleveres inden vi fortsætter til Deutsches Museum Verkehrszentrum, som er et af verdens største museer, hvad angår trafik gennem tiderne. Museet lukker kl. 17.00 og ligger 5-10 min. gang fra Teresienwiese, som er området hvor Oktoberfesten afholdes. Her er der frit slag for egen regning til kl. 21.00.

Kl. 21.00 Bustransfer til hotellet, hvor værelset er klar til indtjekning.

Mandag d. 25. september

Kl. 08.30 Afgang fra Tryp Hotel München Nord

Kl. 09.00 Besøg og rundvisning i Münchens lufthavn, som er en af Europas nyeste og dermed mest moderne lufthavne. Rundvisningen varer ca. 1½ time.

Ca. 11.00 Transfer til BMW i München. Efter ankomst mulighed for besøg i både BMW Welt (afhentningscenter for nye BMW-ejere) og udstilling af hele viften af BMW-modeller inkl. motorcykler. Ved siden af ligger BMW Museum, der viser en historisk gennemgang af BMW fra begyndelsen i 1922 op til vore dage. Et mekka for bilentusiaster – ikke blot BMW fans. Mulighed for at købe frokost i et af områdets 4 spisesteder (fra rimeligt til dyrt)

Kl. 15.00 Mødes alle i informationen hos BMW-Welt for at påbegynde rundvisningen på BMWs hovedfabrik (Stammwerk). Rundvisningen varer ca. 2½ time.

ca. 18.00 Returtransfer fra BMW til Tryp Hotel München Nord, hvor middagen venter.
Bemærk: Ønsker man i stedet igen at besøge Oktoberfesten er dette muligt for egen regning og risiko. Transport til Teresienwiese og efterfølgende til hotellet er på egen hånd.

Tirsdag d. 26. september

Kl. 07.45 Afrejse fra hotellet mod Ulm.

Kl. 10.00 Besøg hos Evobus Ulm, tidligere Setras hovedkvarter, hvor små 4.000 medarbejdere i dag fremstiller alle modeller af Setra Turistbusser samt Mercedes Integro busser til rutetrafik. Efter en introduktion til firmaet kommer vi på en små 2 timers rundvisning i ”Werk 5”, der ligger i forbindelse med firmaets kundecenter.
Besøget afsluttes med en frokost i firmaets kantine.

Ca. 13.30 Besøg slut – transfer til München Lufthavn

Kl. 17.50 Afrejse fra München via Amsterdam til Billund – hjemkomst 22.40.

Rejseforsikring
Skal tegnes inden afrejse. Rejser du flere gange om året er det billigst med en helårsforsikring. Spørg dit forsikringsselskab eller hos Fogt Studie- & Grupperejser.

Hotelkvalitet
3-stjernet hotel beliggende i Neufahrn mellem München og Münchens lufthavn. Alle værelser med bad/douche, radio/tv, telefon og hårtørrer. Hotellet har restaurant, bar og mødefaciliteter. Se https://www.tryphotels.com/en/our-hotels/germany/munich/tryp-by-wyndham-munich-north/

Flyrejsen
Der må max medbringes 1 stk. håndbagage (max. 56x45x25cm – max 8 kg) og 1 mindre taske (max. 40x30x10cm – max 2 kg) pr. pers. Yderligere bagage mod tillæg, 70 euro = ca. 530 kr. t/r. Fortæring undervejs for egen regning.

Bemærk
Teknisk Arrangør: FOGT STUDIE- & GRUPPEREJSER. Medlem af Rejsegarantifonden, reg.nr. 400, CVR-nr.: 16212385
HUSK GYLDIGT PAS!

Specifikationer

SKU:
#316

All rights reserved © 2015 - 2017 Jysk Fynske Medier P/S

Dette site anvender cookies for at gemme oplysninger om dine præferencer for sidebesøg, funktioner, trafikmåling og statistik. Ved at anvende siden accepterer du brugen af cookies. Se mere i vores cookiepolitik.

OK